Toll-like receptor

Den ligandbindende, hesteskoformede del af det ekstracellulære domæne af TLR3
Den ekstracellulære del af heterodimært TLR 1-2
Signaltransduktionens reaktionsveje for Toll-like receptorer

Toll-lignende receptorer eller Toll-like receptors, TLR, er nøglekomponenter i det innate immunsystem (det medfødte/det uspecifikke/det adaptive immunforsvar). På det molekylære niveau er det TLR som receptorer, der opdager en mikrobiel infektion og starter de antimikrobielle værtsreaktioner. TLR erkender specielle molekylære mønstre ved patogener kaldet PAMP (pathogen-associated molecular patterns, se nedenfor). TLR udtrykkes på membranerne af leukocytter, herunder dendritceller, makrofager, naturlige dræberceller, T- og B-lymfocytter samt epithel- og endotelceller og fibroblaster. Det antages at TLR-generne har en evolutionshistorie på 700 millioner år.[1][2]

TLR aktiverer mange trin i inflammationsreaktionerne, som hjælper til med at eliminere invaderende patogener og koordinere et systematisk forsvar. Dette omfatter bl.a. signaltransduktion, aktivering af inflammasomer og andre cellulære funktioner, der starter det adaptive immunrespons.

Mennesket har ti forskellige TLR; hos dyr er der yderligere fundet tre-fem TLR; de har alle fået numre: TLR1, TLR2, TLR3, TLR4, TLR5, TLR6, TLR7, TLR8, TLR9, TLR10, TLR11, TLR12 og TLR13. De fleste TLR danner homodimerer, men TLR2 danner heterodimerer med TLR1 og TLR6 for at starte signaltransduktionen.

Navnet Toll-like receptor skyldes en usædvanlig hændelse, se Toll (gene family) og Nobel-prisvinderen Christiane Nüsslein-Volhard.[3]

  1. ^ Toll-like receptors activation, signaling, and targeting: an overview. Bulletin of the National Research Centre 2019
  2. ^ Toll-like receptors — taking an evolutionary approach. 2008
  3. ^ The Nobel Prize in Physiology or Medicine 1995

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search